Deltag i kampagnen - Bestil dine sokker nu

DepressionSucks
Ræk ud og ta' snakken!


Tavshed kan koste liv.
En kvart million danskere rammes af depression hvert år. Nogle få af os i så alvorlig grad, at det kan føre til selvmord. Ganske få, men alt for mange. Selvmord berøver hver eneste dag to familier i Danmark et nært familiemedlem. For mindst 14 andre bliver det ’alene’ ved forsøget. Alligevel er det noget, vi kun sjældent taler om. Og når vi forholder os tavse, er det næsten umuligt at hjælpe. Men nu skal det være slut. Hjælp os med at tage luften ud af tabuet, og vende de mørke tanker til håb og støtte. Deltag i kampagnen og køb dine kampagnesokker idag.

Bestil sokker

Om kampagnen

DepressionsForeningen markerer European Depression Day den 1. oktober 2019 med en kampagne, der sætter fokus på behovet for øget opmærksomhed på det store tabu, der er om selvmord og depression. At tavshed kan koste liv.

Kampagnens overordnede formål er at skabe øget opmærksomhed på de udfordringer, vi som samfund har med at hjælpe mennesker med selvmordstanker. Vi har svært ved at tale om det, svært ved at opspore folk i risikogruppen og svært ved at tilbyde den rette hjælp på det rette tidspunkt.